6. nov. 2013

Lillan viser et billede hun har klippet og klistrer i 0. Klasse til mor.
Hun sukker og siger stille og melodramtisk mens hun trisser stille væk igen: "Der er så mange minder".
13. jul. 2013

Så kom dagen hvor Valentin smed støttehjulene på cyklen.

En tur op ad cykelstien hvor far støttede, og så kunne han selv tage turen tilbage uden hjælp.

Selv efter et mindre styrt i et 180 graders sving erklærede han "Sådan vil jeg kun cykle fra nu af".

Han er naturligvis stadig lidt usikker, men han har helt klart været klar.

9. apr. 2013
Valentin havde bestilt og betalt for en ny tablet af sine egne lommepenge.

Han gik utålmodigt og afventede at posten skulle komme. Da far en dag henter ham i børnehaven, og fortæller ham at posten har været der, bliver han helt elektrisk, og styrter hen til den nærmeste voksne, og siger:

"Min nye tablet er kommet, posten har været der med min nye tablet, og den er 8 meter lang. Den gamle var kun 7 meter lang".

Det var en stor dag for ham, og han har også været rigtig glad for den sidenhen :-)

5. feb. 2013
Tak til alle, der gjorde Superbowlarrangementet til en festlig nat igen i år.
De der måtte melde afbud, håber vi naturligvis at se igen til næste år.
Pia og Daniel havde præsteret denne pragtfulde kage, som vi er nødt til lige at fremhæve for sin skønhed og sin gode smag :-).