20. jan. 2010
Endelig blev der lidt luft i tidsplanen til også at få lagt nyt ud på bloggen, og vi vil da godt lige benytte lejligheden til at ønske alle læsere af bloggen et rigtig godt nytår.

Vi har brugt tiden på at få opdateret designet af vores blog, ligesom Mikael og Barbara har lagt deres CV ud, så eventuelle interesserede kan se, om de kunne bruge disse kompetencer. Det skal selvfølgelig ses i lyset af at vi er gået ind i 2010, uden nogen fast indkomst, udover barbaras dagpenge.

Mikaels kundekreds er også mørket af krisen, og han kigger på dels muligheden for at skaffe nye faste kunder til butikken, eller alternativt at finde en fast stilling. Livet som selvstændig er ikke helt så attraktivt, når flere er afhængige af ens indkomst. Som lønmodtager, slipper man også for de evindelige slåskampe med SKAT, og andre tidsrøvende institutioner.

Barhara har været til flere samtaler, men er indtil videre endt på 2. eller 3. pladsen. I de ansøgerfelter hun er med i, er det ikke så ringe endda. Vi er derfor meget fortrøstningsfulde, og tror på at vi begge to nok snart igen skal være oppe på 40 timers arbejdsuge.

Årets første store arrangement finder sted natten til den 08.02.10. Superbowl 44 løber af stablen, og vi holder som sædvanlig vores superbowlaften, og glæder os som altid. De første teasers er sendt ud til deltagerne, men de endelige invitationer kommer først når vi kender de deltagende hold. Årets pauseshow leveres i år af The Who.

Endnu engang godt nytår til alle.


Mikael, Barbara, Lillan og Valentin