3. feb. 2009
Så fik vi endnu en god aften/nat med en god gang amerikansk fodbold, god mad og gode venners selskab.

Kampen var superspændende, og bølgede meget frem og tilbage, og kun en fatal aflevering i 2. quarter, der blev returneret til Touch Down, og en scoring i de sidste sekunder af 4. quarter afgjorde kampen til fordel for favoritterne fra Pittsburgh Steelers. Arizona der var udnævnt til underdogs på forhånd, havde stor ære af kampen, og kunne have vundet den med de rigtige marginaler på deres side.

I år var selskabet udvidet med 4 nye deltagere i form af mikaels onkel Henrik, og hans svigersøn Kim. Tony havde taget sin søn Emil med, og Pia havde taget sin bror Jens med. Pia, Daniel og Jens måtte desværre gå kort efter kampen var fløjtet igang, men har lovet også at reservere dagen efter i god tid til næste år.

Årets menu bestod af colamarinerede kyllingelår, humus, bønnesalat, grøn salat, chokoladekage, kaffe, popcorn, slik, øl, vand, vin og cider.

Alle tilkendegav at de havde haft en dejlig nat, og selv om der i år var tilmeldingsrekord, med 14 deltagere, så regner vi bestemt med at gentage successen næste år. Måske kan vi til den tid opleve at børnene sover uden sygdomme eller andet distraherende :-).

Næste år er der supersunday den 07.02.10.