15. jan. 2009

Nytåret blev fejret på behørig og traditionel vis. Ikke med døddrukne mennesker, der sejler rundt, for det er vi alligevel blevet lidt for gamle til. Vi var taget til Albertslund, og besøgte Mikaels gamle ven Tony, hans kæreste Jeanette, og deres 3 børn Emil, Emma og Esther.

Det blev som sædvanlig en hyggelig aften, med god mad i form af en tapas inspireret menu, og lidt rødvin til. Kl 23.52 meddelte Lillan: "Mig træt skal i seng nu". Så da klokken slog midnat, lå Mikael på gulvet foran en weekend seng, og sang elefantens vuggevise for sin datter.

Dagen efter fik vi taget dette pragtfulde billede af de 3 prinsesser. De havde det pragtfuldt sammen, og Lillan taler stadig om Emma og Esther med stor glæde i stemmen.